stil
bijvoeglijk naamwoord, bijwoord, werkwoord [stɪɫ]Betekenis
- geen of weinig geluid producerend
- onbeweeglijk
- rustig, kalm
- op stille wijze
- stijl (kenmerken, bijv. in vorm, type, smaak)
- stijl, stroming
- houding
- stijl
- mondelinge of schriftelijke presentatie
- opzet
- opstel
Hoe spreek je stil uit?
/stɪl/
Stil bestaat uit één lettergreep.
| Teken | Klinkt als in |
|---|---|
| s | sok |
| t | tak |
| ɪ | pit |
| l | land |
Verbuiging en vervoeging (bijvoeglijk naamwoord)
| Vorm | Grammaticale informatie |
|---|---|
| stille | verbogen, stellende trap |
| stiller | onverbogen, vergrotende trap |
| stillere | verbogen, vergrotende trap |
| stillers | partitief, vergrotende trap |
| stils | partitief, stellende trap |
| stilst | onverbogen, overtreffende trap |
| stilste | verbogen, overtreffende trap |
bijwoord
- bijwoordelijk deel van een scheidbaar werkwoord
Woordvorm
- eerste persoon enkelvoud tegenwoordige tijd van stillen
- gebiedende wijs van stillen
- tweede persoon enkelvoud tegenwoordige tijd van stillen
Vervoeging van stil
stilhele werkwoord
Herkomst
In de betekenis van ‘geruisloos, roerloos, bedaard’ voor het eerst aangetroffen in 814
Woordfamilie van stil
| Woordvorm | Relatie | Afgeleid van |
|---|---|---|
| stiller | vergrotende trap | stil |
| stillere | verbogen vergrotende trap | stil |
| stillers | partitieve vergrotende trap | stil |
| stils | partitive, positive | stil |
| stilst | uninflected, superlative | stil |
| stilste | inflected, superlative | stil |
Deze woordfamilie bestaat uitsluitend uit vormen die expliciet als vorm van stil zijn vastgelegd.